Læringsmetoder er beskrevet i målbeskrivelsens afsnit 2.

Generelt

For hvert af de opstillede mål (kompetencekrav) er det beskrevet, hvordan målet kan/skal nås. Beskrivelsen omfatter således en anvisning af den eller de veje (forskellige læringsmetoder), der kan føre til erhvervelse af den ønskede kompetence.
Om læringsmetoden er obligatorisk eller kan indgå som valgfri eller alternativ metode vil fremgå af kolonnen "læring" i skemaerne, hvor "og" skal læses som "både og", og "eller" skal læses som "enten eller" – "og/eller" udtrykker frit valg mellem metoderne.
Vurderes det i uddannelsesforløbet, at den valgte læringsmetode ikke sikrer målopfyldelse eller tilfredsstillende progression, kan en eller flere andre tages i betragtning.

Læringsmetoder

Teoretisk læring:

Læring med hovedvægten på teoretisk læring kan bestå af følgende metoder:

Færdighedslæring:

Læring med hovedvægten på praktisk læring kan bestå af følgende metoder:

Klinisk læring:

Læring med hovedvægten på klinisk læring (kombineret teori og praksis) kan bestå af følgende metoder:

Definition af læringsmetoder:

Selvstudium:
Er en situation hvor den uddannelsessøgende læge ved erkendelse af manglende viden, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulere sine læringsmål, identificere ressourcer og læringsmetoder hertil, og selv vurdere resultaterne.
Omfatter læsning af faglitteratur, lærebøger, tidsskrifter, instrukser, m.m. men inkluderer også anvendelse af elektroniske medier, interaktive "tutorials", "virtual reality" simulation, internet og vi-deo. Valg af litteratur og kilder kan ske i samråd med vejleder. Læringen uddybes og fastholdes gennem dialog med vejleder og ved refleksion over egen praksis.

Opgave:
Er selvstændigt at indsamle data, vurdere og syntetisere en problemstilling. Kan f. eks. være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger og andre kilder som f. eks. internettet.
En opgave kan f. eks. gennemføres som en kvalitetssikringsopgave, videnskabeligt projekt, under-visningsopgave, afdelingsundervisning, litteraturopgave, MTV opgave eller anden afgrænset specifik opgave.

Teoretiske kurser:
Kurser med hovedvægten på teoretisk læring. (Se også afsnit 4, og bilag 1 vedr. kurser.)

Færdighedskurser:
Kursus med hovedvægten på praktisk færdighedstræning. Kan f.eks. være kursus med operationer på udtagne dyreorganer, levende grise (kursus i operativ kirurgi, kursus i laparoskopi), og/eller anvendelse af simulatorer. (Se også afsnit 4, og bilag 1 vedr. kurser)

Færdighedslaboratorium:
Praktisk færdighedstræning under fysiske rammer, hvor der er faciliteter til selvstændig træning (evt. forudgået af introduktion/supervision). Faciliteterne bør være let tilgængelige på en måde som sikrer at den uddannelsessøgende selv kan tilrettelægge sin træning. Heri kan indgå færdighedstræning på f.eks. computerbaseret endoskopisimulator, "bokse" eller fantomer til laparoskopi træning og/eller dyreorganer.

Superviseret klinisk arbejde: Inkluderer "bed-side" vejledning/supervision ved alle former for dagligdags patientkontakter, som stuegang, ambulatorium, tilsyn, vagtarbejde m.v.

Mesterlære i klinikken:
Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillel-se mellem læring og anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium m.v. Den medfører gensidige forpligtel-ser for mester og lærling og foregår over en længere periode. Karakteristisk er, at den lærende ud-fører opgaver på øvre grænse af sin midlertidige kompetenceniveau, initialt relativt simple, med stigende sværhedsgrad ud fra sine egne forudsætninger. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas holdninger og handlinger. Rammerne for mesterlæren kan være den daglige klinik eller et fokuseret studieophold.

Assistere til operation:
At assistere til en operation, og derved lære at assistere og erfare hvordan operationen udføres.

Superviseret operation:
At foretage en operation helt eller delvist, under supervision og vejledning. Der kan være varieren-de grader af supervision: supervisor kan assistere til hele indgrebet, dele af indgrebet, eller vejlede på stuen uden at assistere til indgrebet.

Fokuserede ophold:
Korterevarende ophold, af højst 4 ugers varighed, på anden afdeling. Der er et nøje defineret mål med opholdet, og opholdet skal være tilrettelagt specifikt med henblik på at opnå de beskrevne mål, som kan være både teoretiske, praktiske og kliniske.
(Den uddannelsessøgende er surnummerær, og aflønnes af sin stamafdeling under opholdet).

(Se også bilag 2 vedr. fokuserede ophold)

Fokuserede ophold:

• Klinisk fysiologisk afdeling
• Gynækologisk afdeling/gyn. operationsgang
• Onkologisk afdeling
• Nefrologisk afdeling (transplantations og dialyseafsnit)
• Afdeling med børneurologisk funktion
• Røntgenafdeling