Foreløbigt internt udkast. Uddannelsesudvalget Dansk Urologisk Selskab
Forslag til
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i urologi
(Internt Udkast 4 (dec. 1999)/DUS uddannelsesudvalg)
1. Indledning
1.1 Beskrivelse og afgrænsning af specialet.
Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og kønsorganer, hvor kirurgiske indgreb, herunder minimal invasive indgreb, teknologikrævende non-operativ behandling og medikamentel behandling kan blive aktuel.
2. Målsætning
2.1 Generel målsætning
Speciallægen i urologi skal selvstændigt kunne varetage diagnostik og behandling af generelle urologiske lidelser.
2.2 Kompetanceniveau
Speciallægeuddannelsen i urologi (med eller uden speciallægeuddannelse i kirurgi) giver adgang til ansættelse som afdelingslæge ved grenspecialiseret afdeling/højt specialiseret enhed og videreudbygning af uddannelsen med henblik på ansættelse som overlæge ved grenspecialiseret urologisk afdeling/højt specialiseret enhed; samt i kombination med speciallægekvalifikation i kirurgi give adgang til ansættelse ved kirurgisk afdeling/amtsurologisk afdeling/funktionsbærende enhed som overlæge med henblik på varetagelse af specielt de urologiske funktioner.
2.3 Uddannelsens opbygning.
Speciallægeuddannelsen i urologi bygger på en grunduddannelse i kirurgi, således at fase I og fase II uddannelsen er identiske med den kirurgiske fase I og II uddannelse.
3.1 Fase I uddannelsen (Introduktionsuddannelse): se målbeskrivelsen for kirurgi.
3.2 Fase II uddannelsen (Undervisningsstilling): se målbeskrivelsen for kirurgi.
3.3 Fase III uddannelsen (1. reservelægeuddannelsen).
Fase III uddannelsen erhverves på mindst to forskellige urologiske uddannelsesklassificerede afdelinger med i alt minimum 36 måneders ansættelse. Mindst 18 måneder af uddannelsen skal foregå på en grenspecialiseret afdeling/højt specialiseret enhed.
3.3.1 Fase III uddannelsens mål
Den uddannelsessøgende skal efter fase III uddannelsen selvstændigt kunne varetage udredning af lidelser indenfor nyrer, urinveje og kønsorganer.
Desuden skal den uddannelsessøgende have tilstrækkelig rutine, således at han/hun selvstændigt kan behandle de hyppigst forekommende urologiske lidelser.
3.3.2 Teoretisk viden
Den uddannelsessøgende skal under ansættelsen erhverve sig basisviden på niveau med Blandy & Fowler: Urology samt hovedlinierne i Campbells Urology eller tilsvarende lærebog. Skal via tidsskrifter og/eller kurser og kongresser have ajourført viden om nyere urologiske undersøgelses- og behandlingsprincipper.
3.3.3 Diagnostiske procedurer
Den uddannelsessøgende skal selvstændigt kunne tilrettelægge rationelle undersøgelsesprogrammer for alle urologiske lidelser og have rutine i eller grundlæggende kundskab i tolkning af resultaterne.
Specielt ønskes selvstændig rutine i:
Endoskopisk diagnostik
Udredning af patienter mistænkt for svulster i urinveje og mandlige genitalia
Urodynamiske undersøgelser
Udredning af patienter med vandladnings symptomer
Udredning af patienter med urinvejssten
Udredning af patienter med recidiverende urinvejsinfektioner
Den uddannelsessøgende skal have grundlæggende kendskab til udredning af:
Seksuelt overførte sygdomme, erektiv dysfunktion og mandlig infertilitet, urogenitale kongenitte misdannelser, urologiske komplikationer ved neurologiske sygdomme, samt sygdomme i det retroperitoneale rum inklusiv sygdomme i binyrerne.
Endelig skal den uddannelsessøgende have kendskab til:
Urologisk billeddiagnostik, herunder ultralyddiagnostik og vejledt bioptisk teknik.
Nuklearmedicinske undersøgelser
Uro-patologi
3.3.4.1 Terapeutiske procedurer
Den uddannelsessøgende skal opnå rutine i behandling af de hyppigst forekommende
større sygdomsgrupper.
Der lægges vægt på, at rutinen er opnået under supervision.
3.3.4.2 Kirurgisk behandling
Det forlanges, at der under uddannelsen føres operationsliste med specifikation af, om det drejer sig om indgreb udført under supervision af speciallæge, indgreb til hvilke man har assisteret speciallæge eller indgreb som er udført selvstændigt. Udførte indgreb bør registreres i Dansk Urologisk Selskabs operationsregister (DUSDOK).
Dansk Urologisk Selskabs Uddannelsesudvalg kan løbende fastsætte vejledende minimumsmål.
Bedømmelsen af den uddannelsessøgendes kirurgiske erfaring og operationslister sker udfra en samlet vurdering af urologisk operationsliste for fase III urologi, operationslister for fase II og III kirurgi og skriftlige udtalelser fra fase III uddannelsesafdelingerne.
Den uddannelsessøgende skal have rutine i:
Transuretral kirurgi (Urethrotomi, blærehalsincision, prostataresektion af såvel benign hyperplasi som cancer, lithotripsi af blæresten, resektion af blæretumores, anlæggelse af ureterkateter/stent).
Kirurgisk frilægning af blæren og cystotomi.
Kirurgisk frilægning af urinlederne.
Kirurgisk frilægning af nyre og nyrebækken
Kirurgisk håndtering af penis og skrotalindhold.
Skal have grundlæggende kendskab til:
Behandlingen af komplikationer til transuretral kirurgi, ureterimplantation, behandling af blæreruptur, enukleation af prostataadenom, operationer for inkontinens hos kvinder, cystektomi og urinafledning/blæresubstitution.
Behandling af ureterlæsioner, ureterolithotomi og resektion af ureter ved neoplastiske lidelser.
Nefrektomi ved tumorer, infektiøse tilstande og traumer, nyreresektion, pyelotomi med åben resektion af uroteltumor eller stenfjernelse.
Skal have kendskab til:
Udtagning af nyrer til transplantation.
Behandling af tumortromber i vena cava samt peroperative læsioner af vena cava.
Perkutan endoskopisk behandling af nyresten og uroteltumorer.
Kirurgisk behandling af lidelser i det retroperitoneale rum, inklusive lidelser i binyrerne.
Suturering af penisfrakturer, penisamputation, rekonstruktive indgreb på ductus deferens og epididymis.
Behandling af hypospadi, epispadi, uretralklapper, blæreekstrofi, megaureter, ektopisk ureter, ureterocele og åben rekonstruktiv uretralkirurgi.
Adgangsveje i forbindelse med hæmodialyse og peritoneldialyse.
3.3.4.3 Ikke-kirurgisk behandling
Den uddannelsessøgende skal have rutine i:
Trykbølgebehandling (ESWL) af urinvejssten
Behandling af urinvejsinfektioner
Medicinsk behandling af godartet prostataforstørrelse
Medicinsk behandling af prostata cancer
Medicinsk behandling af urinvejssten
Medicinsk behandling af erektiv dysfunktion
Behandling af blæredysfunktion
Behandling af inkontinens
Palliativ behandling
Skal have kendskab til:
Uro-onkologi (kemo- og strålebehandling)
Behandling af nyreinsufficiens, herunder dialyse.
Behandlingen af patienter i forbindelse med nyretransplantation
Sexologi
Behandling af mandlig infertilititet
3.3.5 Profylaktiske aspekter
Den uddannelsessøgende skal have grundlæggende viden om forebyggelse af:
Urinvejssten
Neoplastisk urotelsygdom
Vandladningsdysfunktion
Urinvejsinfektion.
3.3.6 Administration, ledelse og lovgivning
3.3.6.1 Den uddannelsessøgende skal have kendskab til planlægningen af afdelingens daglige arbejde inklusive fastlæggelse af operationsprogram, stuegangsfordeling, ambulatorium og modtagelse af akutte og elektive patienter.
Den uddannelsessøgende skal have kendskab til visitationsregler.
3.3.6.2 Den uddannelsessøgende skal have kendskab til ledelse på mellemlederniveau, og opnå praktisk erfaring i at lede og fordele arbejdet i forhold til yngre kolleger og andet sundhedspersonale.
3.3.6.3 Den uddannelsessøgende skal have kendskab til den lovgivning der ligger til grund for funktionen i specialet, herunder gældende bekendtgørelser vedrørende patientinformation, sterilisation, organdonation og organtransplantation.
Kendskabet til lovgivningen skal udbygges gennem praktisk samarbejde med socialvæsen, embedslæge og politi.
3.3.7 Videnskabsteori og forskning
3.3.7.1 Den uddannelsessøgende skal som et minimum under ansættelsen have foretaget retrospektive opgørelser/produktionskontrol og have medvirket i prospektive, kontrollerede undersøgelser.
3.3.7.2 Den uddannelsessøgende skal have kendskab til praktisk medicinsk kvalitetskontrol (produktionskontrol)/kvalitetssikring og medicinsk teknologi vurdering.
3.3.8 Undervisning
3.3.8.1 Den uddannelsessøgende skal have opnået erfaring i undervisning af lægestuderende og/eller yngre kolleger og andet sundhedspersonale, som underviser ved formaliseret undervisning på mindst afdelingsniveau.
3.3.8.2 Den uddannelsessøgende skal have opnået erfaring i vejleder- og supervisorfunktion for yngre kolleger.
4. Teoretiske kurser
4.1 Fase II
Den teoretiske uddannelse, som henhører under fase II uddannelsen er beskrevet under speciallægeuddannelsen i kirurgi
4.2 Fase III
4.2.1 Deltagelse i kursus i nefrologi.
4.2.2 Deltagelse i mindst 4 nationale/internationale E-kurser (på niveau med NUF-, ESU-,
EBU- eller AUA kurser).
4.2.3 Deltagelse i EBU in-service eksamination som forberedelse til specialisteksamen (EBU
eksamen).
5. Holdning og etik.
Den uddannelsessøgende skal bibringes forståelse af nødvendigheden af et godt samarbejde med kolleger og andre personalegrupper indenfor afdelingen og skal ligeledes kunne samarbejde med andre kliniske, parakliniske og diagnostiske afdelinger samt med hospitalets administration.
Den uddannelsessøgende skal være bekendt med dansk lovgivning og bekendtgørelser såvel som internationale deklarationer, der vedrører lægefunktionen i relation til patienter, borgere generelt samt kolleger.
DUS uddannelsesudvalg. Internt udkast 4/ka
Klik her for at se den nuværende målbeskrivelse (bilag 6 til "Facts-kataloget")
Klik her for at se forslag til vejledende minimumsmål for operativ aktivitet under fase III.