Historia Societatis Urologicae Danicae 1961 - 1981
Dette h�fte er ikke stort, men det repr�senterer ikke desto mindre den f�rste og eneste beretning om, hvorledes Dansk Urologisk Selskab blev til, voksede og efterh�nden fandt sine egne ben. P� Selskabets vegne vil jeg takke Professor, dr.med. J. C. Christoffersen for den umage, han har gjort sig, for at give et n�jagtigt billede af Selskabets tilblivelse for os i dag og for vore efterf�lgere. Ingen kunne v�re mere kaldet til at give et s�dant "review", men derfor er Selskabets taknemmelighed ikke mindre overfor dets �resmedlem.
P� Dansk Urologisk Selskabs vegne
Tage Hald 1981
Nedenst�ende er skrevet p� opfordring. Personligt synes jeg, at en 20-�rig yngling m/k ikke kan have kraft p� et "historisk" tilbageblik, men jeg har b�jet mig for opfordrerens (l�s: den nuv�rende formands) synspunkter: 1) at det m�ske kunne v�re til gavn for senere tiders forskere at f� en sandf�rdig beretning om Dansk Urologisk Selskabs tilblivelse af en af dets stiftere og 2) at det kunne v�re ganske interessant at se hvorledes dansk urologi har udviklet sig i de 20 �r, der er forl�bet siden selskabet s� dagens lys.
Nedkomsten var ganske udramatisk. Den skete den 11. november 1961 ved Dansk Kirurgisk Selskabs ordin�re m�de nr 404. Parturiunt montes - nascetur ridiculus DUS. Svangerskabet havde v�ret temmelig komplikationsfrit. Konceptionstidspunktet er nok lidt vanskeligt at tidsf�ste helt n�jagtigt. Men det kan m�ske v�re nyttigt at se p� hvordan det urologiske "selskabsliv" havde udviklet sig her i Norden. Allerede i 1950 tog Gustav Gietz og Olaf Povlsen initiativet til dannelsen af Nordisk Urologisk Rejseklub, hvis form�l var at arbejde p� urologiens placering som selvst�ndigt speciale og �ge samarbejdet mellem skandinaviske urologer ved at arrangere m�der, der n�rmest skulle have karakter af studierejser til eksisterende og kommende urologiske centre. Det stiftende m�de fandt sted i K�benhavn den 16. juni 1950 p� Bispebjerg Hospitals afdeling D, n�rmere betegnet i det urologiske ambulatorium, der som Danmarks f�rste specialambulatorium netop var taget i brug den 20. maj samme �r.. I dette m�de deltog fra Sverige: Gietz, Leander, Palml�v, Ekman og Widen, fra Norge: Erling Hjort og Ragnar Andersen og fra Danmark: Harald Abrahamsen, Olaf Poulsen og J. C. Christoffersen. Jeg skal tillade mig at citere fra Gietz’ kendte bordvise fra 1968:
Vi bildade alla tilsammens
en klub for urologi
og krossede sedan i gamman
porslinet p� Tivoli
I de f�lgende �r udvidedes kredsen bl.a. med Finnerne og rejseklubben holdt nogle udm�rkede m�der i de skandinaviske hovedst�der, hvor man underholdt sig med at bese afdelinger og institutioner og udveksle erfaringer samt med fortrinlige sociale arrangementer, hvis h�jdepunkt nok var en str�lende middag hos den elegante Stein Holst i Oslo i 1954, hvor vi n�sten druknede i Champagne. Ogs� det har Gietz lagt rim til:
I Oslo Stein Holst presidera
en viking monumental.
Med stolthed han l�t demonstrera
Vor Frues Hospital
d�r inga prostatiker bl�da
perfekt �r ju nonnars ans,
men hemma champagnen fick fl�da
p� gr�nsen till tolerans.
Det kneb m�ske lidt med det videnskabelige og organisatoriske indslag ved vore m�der og i 1955 blev der fra finsk side (Tuovinen og Oravisto) udsendt foresp�rgsel til Rejseklubbens medlemmer om der var interesse for at danne en Nordisk urologisk forening. Det viste der sig at v�re og ved rejseklubbens m�de i Helsingfors 1956 blev foreningen stiftet den 2. september. Det skete s�m�nd i Tuovinens sauna og den splittern�gne konstituerede forsamling talte 7 finner: Castren, Korhonen, Oravisto, Pohjola, Tallquist, Tuovinen og T�ttermann; 3 svenskere: Giertz, Hellstr�m og Leander; 2 nordm�nd: Hjorth og Svendsen og �n dansker: Christoffersen.
Vel inga som vi har svettats
at stadgar ge v�rdig norm
n�r v�l vi til hundra upphettats
vi g�tas i samme form.
Det blev bl. a. vedtaget at medlemskvoterne skulle v�re begr�nsede til 15 for Sveriges vedkommende og 10 for de �vrige landes vedkommende, alts� 45 i alt. I Finland og Sverige fandtes p� det tidspunkt nationale urologiske foreninger, den svenske dannet allerede i 1950. F�rste regul�re m�de i Nordisk Urologisk Forening holdtes i Stockholm i 1957, de f�lgende i Helsingfors og i Sandefjord og s� kom turen til K�benhavn i 1962. I min egenskab af delegeret stod jeg for en v�sentlig del af arrangementet og det var ikke helt problemfrit. Der var endnu ingen rent urologiske afdelinger i landet, urologi var endnu ikke etableret som selvst�ndigt speciale og der eksisterende ikke noget urologisk selskab. Dermed v�re ikke sagt at der ikke blev drevet udm�rket urologi p� mange danske afdelinger, men disciplinen var s� at sige ved at drukne i almen kirurgi. Det forest�ende nordiske m�de var ikke uden indflydelse p� tidspunktet for det danske selskabs tilsynekomst p� den urologiske arena.
Erling Schroeder og jeg havde i slutningen af fyrrene og i halvtredserne v�ret ret flittige deltagere i de engelske, franske og tyske urologiske selskabers m�der og ligeledes i Societ� internationale d’Urologie, hvor jeg i 1954 efterfulgte Otto Keller som delegeret. Ved disse m�der var det s� absolut svenskerne, der pr�gede de skandinaviske indslag og vi f�lte os sommetider lidt beklemte og syntes, at vi egentlig savnede en hjemlig organisation, der kunne samle de danske urologer, m�ske peppe dem lidt op og i hvert fald skabe bedre kontakt til international urologi. Vore samtaler f�rte til, at vi i maj 1961 - til en vis grad med ovenn�vnte som katalysator - tog initiativet til at udsende en foresp�rgsel til 28 kirurger med interessere i urologi (de fleste med subspecialet: kirurgiske urinvejssygdomme), om der var stemning for at danne en urologisk forening som en sektion under Dansk Kirurgisk Selskab. Det var der. Vi fik 26 positive svar. Kun i eet af svarene blev der taget direkte forbehold ved besvarelsen af vor foresp�rgsel, nemlig fra en kommende s�rdeles estimeret formand, der tog flg. forbehold for sin tilslutning " at man i hvert fald ikke arbejder for at udskille urologien fra Dansk Kirurgisk Selskab hverken direkte eller indirekte". P� denne baggrund henvendte vi os til Kirurgisk Selskabs bestyrelse, hvis formand var Erik Husfeldt, med �nsket om dannelse af denne sektion med flg. form�lsparagraf:
Vi var de f�rste "sekteriske" indenfor Kirurgisk Selskab, men vort �nske blev velvilligt modtaget og im�dekommet og den 11. november 1961 i tilslutning til Dansk Kirurgisk Selskabs 404. m�de p� Rigshospitalet holdtes stiftende generalforsamling med valg af en bestyrelse p� 3 medlemmer, der konstituerede sig med J. C. Christoffersen som formand, Erling Schroeder som n�stformand og Kjeld Trautner som kasserer. Forslag til lempelige love blev fremsat og accepteret. Kontingentet blev sat til 5 kr. �rligt (!).
Vore ressourcer tillod alts� ikke de store udskejelser, men vi anvendte de f�rste m�neder til at g�re de urologiske selskaber i Europa samt Societ� internationale d’Urologie opm�rksomme p� vor eksistens og anmodede om at f� tilsendt deres m�deprogrammer, hvilket velvilligt blev im�dekommet - i hvert fald i det f�rste �r.
Det var lige fra starten hensigten at holde vore m�der i Kirurgisk Selskabs regi, men allerede � �r efter stiftelsen f�rte vi os frem som selvst�ndigt selskab, nemlig ved det f�romtalte m�de i Nordisk Urologisk Forening, der som planlagt fandt sted i K�benhavn (Domus Medica) i maj 1962. Vi var p� det tidspunkt kun 7 danske medlemmer af Nordisk Urologisk Forening - havde alts� ikke kunnet udfylde den i 1956 tildelte kvote p� 10 - men ved velvillig assistance af medlemmer af vort selskab fik vi stablet et helt p�nt program p� benene og vi fik da ros for b�de det videnskabelige og det sociale programs kvalitet. Uden at forklejne nogen kan man vist godt sige at det mest originale indslag i forhandlingerne var Hans Henrik Holms demonstration af hans instrument til trykm�ling i bl�ren. Hovedemnerne var nefrolithiasis og prostatektomi. Til eventuel sammenligning med fordelingen af bidragydere ved senere m�der og m�ske som udtryk for hvor urologi p� det tidspunkt dyrkedes mest, skal jeg n�vne at af de 14 tilmeldte danske foredrag var 1 fra Rigshospitalets b�rneafdeling, 2 fra Sundby Hospitals kirurgiske afdeling, 4 fra Kommunehospitalets 5. afdeling, 5 fra Bispebjerg Hospitals afdeling D og 2 fra provinshospitaler (Haderslev og Roskilde). At tage cum grano salis.
Som planlagt blev vore m�der i de f�rste �r holdt i Kirurgisk Selskabs regi oftest s�ledes at vi fik overdraget at tilrettel�gge et eller to af dette selskabs ca. 12 �rlige m�der. Der blev s� sendt opfordring til medlemmerne om at freml�gge projekter, resultater og kasuistikker og vi kunne sammens�tte ganske l�dige programmer selvom aktiviteten ikke var lige stor hos alle medlemmer, der i �vrigt talte 37 ved f�rste ordin�re generalforsamling i 1962. Det vil naturligvis f�re alt for vidt at referere alle m�derne, men visse hovedtr�k vedr. de emner, der er blevet taget op til diskussion kan m�ske illustrere de �ndringer, der er sket i urologiens interesseph�rer de sidste 20 �r.
F�rste ordin�re m�de var den 9. og 10. februar 1963. Prostatektomi var igen p� programmet, b�de den transvesicale og den retropubiske, og der blev diskuteret prim�r bl�relukning og dr�nageproblemer. Ogs� urethralstricturer diskuteredes, s�vel mandlige som kvindelige. Der fremlagdes sm� materialer af stricturer behandlede ad modum Johanson og ad modum Turner-Warwick og et stort materiale af strictur af orificium ext. urethrae hos kvinder behandlede med meatotomi eller dilatation. Erfaringer med behandling af hydronefrose med resektion af pelvisureterovergangen blev fremlagt, ligeledes erfaringer med ileumstenoser og erfaringer med suprapubisk miktionscystometri, Bodo von Garrelts fra Stockholm var g�st ved dette m�de og deltog med flere indl�g i debatten.
N�ste m�de var i samarbejde med tuberkulosel�gernes forening, hvor vi i marts 1963 havde J. C. Gow fra Liverpool som indleder til temaet: urogenitaltuberkulosens behandling. Det var ikke noget till�bsstykke.
Ved generalforsamlingen i 1964 skete formandsskifte i henhold til lovene idet J. C. Christoffersen afl�stes af Erling Schroeder.
Den 9. og 10. oktober 1964 holdtes 2. m�de arrangeret af Urologisk Selskab i Kirurgisk Selskabs regi. F�rste dag var helliget renal hypertension og nefrolithiasis, anden dag bl�dningsprofylakse ved prostatektomi. Som indleder var indkaldt Lennart Andersen (dengang Lund).
I 1965 havde selskabet ingen m�der i Kirurgisk Selskabs regi, men medlemmerne var inviterede til Vereinigung Norddeutscher Urologens sommerm�de, der var formidlet afholdt i �rhus i juni m�ned af Aalkj�r og Holm-Nielsen.
I 1966 afholdtes m�de i tilslutning til Kirurgisk Selskabs m�de i februar. Refluxproblemer - the urological pop-song, som en udm�rket svensk kollega betegnede dette f�nomen - diskuteredes og der fremlagdes nogle materialer af og anskuelser vedr�rende tumorer i nyren og bl�ren.
Ved generalforsamlingen i marts 1966 blev Trautner formand, og Christoffersen afl�stes i bestyrelsen af Aalkj�r. Den nye bestyrelse fandt - med Kirurgisk Selskabs billigelse - at en mere selvst�ndig m�devirksomhed var �nskelig og lagde hermed grunden til Dansk Urologisk Selskabs for�rsm�der, der siden har v�ret en �rligt tilbagevendende begivenhed. Det er tilladt at g�tte hvem der i 1961 tog det p. 5 n�vnte forbehold! Desuden fandt man det rimeligt at udarbejde nye love, der bl.a. muliggjorde genvalg af formand og bestyrelse. Endelig vedtog bestyrelsen at neds�tte et udvalg, der skulle pr�ve at udarbejde retningslinier for behandlingen af cancer vesicae. De her n�vnte forhold blev forelagt og billiget af generalforsamlingen i marts 1967.
Det f�rste for�rsm�de fandt sted i maj 1967 med urethralstricturen som hovedtema og R. Turner-Warwick som g�st. Ogs� unders�gelsesmetoder (urethrografi, tryk- og flowm�ling og miktionsskintematografi) var p� programmet.
I oktober 1967 afholdtes i Kirurgisk Selskabs regi et bredt anlagt m�de om urinvejsinfektioner i praksis og p� hospitaler.
Ved generalforsamlingen 1968 genvalgtes Trautner som formand, Aalkj�r og Schroeder udtr�dte af bestyrelsen og Peter Arne Gammelgaard og Povl Holm-Nielsen nyvalgtes.
For�rsm�det i 1968 havde ogs� svenske indledere til et m�de om nyretumorer. G�sta J�nsson talte om urologiske synspunkter, Ole Olsson om angiografiens betydning i diagnostikken. Ultralyd som diagnostisk metode ved nyretumorer n�vnes her for f�rste gang (H. H. Holm). Ogs� nefrografi og skintigrafi omtaltes og et materiale af pelvis- og uretertumorer fremlagdes.
I 1969 afholdtes generalforsamlingen i tilslutning til for�rsm�det i april. Bestyrelsen �ndredes ikke, men der skete for f�rste gang valg til det urologiske � 14-r�d: Svend Hansen, Trautner og Aalkj�r. Selve m�det formede sig som en forel�ggelse af det i 1967 nedsatte bl�recancer udvalgs bet�nkning med p�f�lgende diskussion.
Ved Kirurgisk Selskabs oktoberm�de bidrog man til underholdningen med enkelte urologiske indl�g: om nyrecyster, om bl�refunktionsunders�gelser i relation til behandling af cancer colli uteri og om et fors�g p� at behandle prostata hypertrofi med antimycotica.
I december 1969 havde bestyrelsen f�et den gode id� at fejre hundred�ret for den f�rste intenderede nefrektomi (Gustav Simon). Trautner refererede forl�bet af denne og der var indl�g om dobbeltsidig nefrektomi, nyrekarrenes kirurgi og segment�r nyreresektion af henholdsvis Fl. Lund, Gammelgaard og Christoffersen. Mest interessant var nok at nyretransplantationer nu dukker op i selskabets annaler, forelagt af Ole Fjeldborg.
100-�rsdagen var i �vrigt blevet fejret i juni i S�dwestdeutsches Ges. F�r Urologie i Heidelberg (p� hvis universitetsklinik nefrektomien blev foretaget). Nedenn�vnte fik under meget festlige former tildelt Gustav Simon medaljen: Alken (Tyskland), K�ss (Frankrig), Mayor (Schweiz), Marberger (�strig), Turner-Warwick (England), J�nsson, Ljunggren og Giertz (Sverige) og undertegnede (Danmark).
I Kirurgisk Selskabs regi blev neurogene bl�reforstyrrelser og deres behandling debatteret ved dets 521. m�de i februar 1970.
For�rsm�de og ordin�r generalforsamling i 1970 blev afholdt p� Sundby Hospital den 17. april. Turner-Warwick var atter g�st og talte om "Cinecystography with simultaneous recordings of pressure and flow in the bladder neck syndrom and related conditions". Det danske indslag var "Gentoftegruppens" erfaringer med ultralyd i nyrediagnostik og ved cystepunktur.
Ved generalforsamlingen afgik Trautner som formand og afl�stes af Hans Jensenius. Ogs� Holm-Nielsen udtr�dte af bestyrelsen, idet han fandt det rimeligt at en yngre urolog indtr�dte. Eskil Thybo blev valgt til posten.
I december 1970 fremvistes det nye Rigshospital for Dansk Kirurgisk Selskab ved dettes 533. m�de. Ved det 534. m�de i februar 1971, tilrettelagt af urologerne, demonstreredes med al tydelighed at der ogs� arbejdedes med urologiske problemer hinsides Valby bakke. Temaet var cancer vesicae og der blev fremlagt materialer fra Haderslev - S�nderjyllands urologiske center, - �rhus, Odense og Hj�rring. Fra KAS Gentofte henledtes opm�rksomheden p� cancer in situ og Johs. Clemmesen fremf�rte synspunkter p� den histologiske og cytologiske klassificering af bl�retumorer. Grundlaget for m�der var i �vrigt det i 1966 nedsatte udvalgs bet�nkning vedr�rende bl�retumorer, der udsendtes i januar 1971.
For�rsm�det i 1971 fandt sted i Odense den 23. april. Hovedtemaet var renografi og desuden vistes en film fra ultralydlaboratoriet p� KAS Gentofte om anvendelsen af ultralyd i nyrediagnostikken.
Ved generalforsamlingen samme dag meddeltes at bestyrelsen havde nedsat et udvalg til vurdering af urologiens fremtid og stilling i sygehusv�senet. Det vakte nogen moro at bestyrelsen havde opfordret tre medlemmer til at indtr�de i � 14-udvalget. Man havde ganske overset at et s�dant var nedsat ved generalforsamlingen i 1969. De gengang udpegne medlemmer blev anmodet om at forts�tte. Det samme gjaldt Christoffersen og Schroeder som tilforordnede i specialistn�vnet, hvor de havde siddet siden 1965. Urologuddannelsen blev kort diskuteret. Ligeledes den nye sygdoms- og operationsklassifikation. Endelig vedtoges det at udn�vne Gustav Giertz til �resmedlem ved det n�rt forest�ende 10-�rs jubil�um i selskabet.
I oktober 1971 var der m�de i Kirurgisk Selskabs regi. Emnet var infertilitet og retentio testis.
Jubil�et fejredes den 11. november 1971 med et m�de kl 16.00 i Rigshospitalet auditorium, hvor Giertz holdt en forel�sning om nordisk urologi i fortid, nutid og fremtid og hvor udn�vnelsen til �resmedlem fandt sted. Om aftenen var arrangeret en hyggelig og festlig middag med damer i Domus Medica.
Ved Kirurgisk Selskabs 553. m�de p� Amtssygehuset i Gentofte i april 1972 var urologien kraftigt repr�senteret med f�lgende emner: klinisk urodynamik, komplikationer efter nyretransplantationer, elektrofysiologiske ureterunders�gelser og organvolumen bestemmelse ved ultralyd.
1972’s for�rsm�de holdtes i K�benhavn i april. Emnerne var forskellige aspekter vedr�rende nyretumorer, b�de diagnostiske og terapeutiske. Almg�rd og Stensw�rd fra Stockholm var g�ster, sidstn�vnte med et indl�g om immunologiske studier over nyrecancer. Ved generalforsamlingen samme dag afl�ste Flemming Lund Gammelgaard i bestyrelsen. Det af selskabet nedsatte udvalg havde afgivet bet�nkning vedr�rende urologiens fremtid (offentliggjort i Ugeskrift f. l�ger 134: 1451-1453, 1972). Bet�nkningen godkendtes. Der nedsattes et kursusudvalg, der skulle arbejde videre med en plan om den postgraduate kursusvirksomhed, fremsat af Gammelgaard og Mathiesen.
I oktober 1972 var selskabet indbudt til et symposium om bakteriuri p� H. C. �rsted Instituttet af Dansk selskab for klinisk mikrobiologi.
I februar 1973 holdtes f�llesm�de i Odense med kirurgisk, neurologisk, p�diatrisk, urologisk og ortop�disk deltagelse om myelomeningocele problemer.
F�rste postgraduate kursus i urologi holdtes 22. - 24. marts p� Rigshospitalet med Flemming Lund som kursusleder. Emnerne var de nedre urinvejes fysiologi og patofysiologi samt urinvejsinfektioner.
For�rsm�det 1973 blev holdt i �rhus den 11. maj. Emnet var urodynamik i urologisk diagnostik og det blev bredt belyst ved en r�kke indl�g fra amtssygehusene i Gentofte og Glostrup. Af formandsberetningen ved den efterf�lgende generalforsamling fremgik at selskabets medlemstal nu var 71. De ved Kirurgisk Selskabs generalforsamling fremlagte krav til specialistuddannelsen i kirurgi og urologi refereredes. Det nylig afholdte kursus blev omtalt og retningslinierne for den fortsatte kursusvirksomhed blev diskuteret. Ved et m�de mellem Kirurgisk Selskabs bestyrelse og specialsektionernes bestyrelser i februar var man blevet enige om, at m�dernes form i de senere �r ikke havde v�re helt tilfredsstillende idet m�der med fastlagte emner tilrettelagt af specialselskaberne tenderede mod at opsplitte Kirurgisk Selskab og h�mme lysten til muligheden for spontant at anmelde foredrag. For at im�deg� dette blev det foresl�et at neds�tte en reaktionskomit� best�ende af Kirurgisk Selskabs generalsekret�r og specialselskabernes sekret�rer. Dette forslag tilsluttede selskabets bestyrelse sig og Thybo indtr�dte i redaktionskomiteen. Oktoberm�det i Kirurgisk Selskab blev dog tilrettelagt af Urologisk Selskab og havde som hovedtema: hormon- og cystostaticabehandling af cancer prostatae med G�sta J�nsson fra Lund som indleder. Desuden diskuteredes hydronefrosers patogenese og behandling og diagnostiske hj�lpemidler - for eksempel den perkutane pelvispunktur med trykm�ling - og efterunders�gelser omtaltes.
I marts 1974 afholdt selskabet efteruddannelseskursus p� Scanticon med Genster som kursusleder. Emnet for kursus var nyrens struktur og funktion. Der var 20 deltagere, de 12 var overl�ger.
For�rsm�det 1974 blev holdt i Odense. Temaet var urininkontinens hos kvinder og Dansk selskab for gyn�kologi og obstetrik var indbudt. Emnet blev meget alsidigt belyst, diagnostisk, urodynamisk og terapeutisk.
Ved generalforsamlingen blev speciallistuddananelsen atter diskuteret, nogle lov�ndringer - v�sentlig med henblik p� �14-r�dets funktion - blev vedtaget og det besluttedes at selskabet skulle tilmelde sig Dansk Medicinsk Selskab. Til ny formand valgtes Flemming Lund, til nye bestyrelsesmedlemmer Helge Genster og Tage Hald.
I maj 1974 havde mange medlemmer lejlighed til at deltage i Nordisk Urologisk Forenings m�de i �rhus.
En nyskabelse i Dansk Kirurgisk Selskab, det 2-dages f�lles �rsm�de i december i K�benhavn - en slags kirurgisk " Riksst�mme" - havde sin debut i 1974. Det blev en succes b�de hvad det videnskabelige og det sociale program angik - og det har det v�ret siden. Her fik alle selskabets sektioner mulighed for at g�re sig g�ldende og de mange medlemmer lejlighed til en bred orientering om mange kirurgiske emner. Urologerne disponerede i 1974 over 2 af de 15 sessioner. Den f�rste havde som emne: Urolithiasis med �ke Fritjoffsson, Uppsala som indleder. De fleste indl�g drejede sig om de metabolisk betingede nyresten og om mulighederne for medikamentel behandling. Den anden session var helliget frie foredrag med Hals som sessionsleder. Blandt emnerne var 3 foredrag om urodynamisk unders�gelser, 2 om testisoperationer (ultralydunders�gelser efter Doppler-princippet), et om ultralydvejledt nefrostomi og et om elektrodesiccatio prostatae.
For�rsm�det i 1975 var henlagt til Rigshospitalet. Temaet var bl�retumorer og det var overvejende biokemiske, metabolisk problemer der blev belyst (tryptofanstofstiftet, B-aminoisosm�rsyre-udskillelse etc.) men ogs� behandlingsmetoder (overtryksbehandling, exstirpatio mucosae og lokale cytostatic). Forel�bige erfaringer med pyelo-ureteroskopi blev omtalt. De var ikke gode.
Ved generalforsamlingen udpegedes Gammelgaard og Flemming Lund til tilforordnede i Sundhedsstyrelsens specialistn�vn i stedet for Christoffersen og Schroeder. Speciall�gekommissionens �rsberetning (Ugeskrift for l�ger 137: 519-531, 1975) og bestyrelsens stilling hertil blev debatteret. Til nyt medlem af �14-udvalget i stedet for Aakj�r valgtes Holm-Nielsen. Kursusudvalget redegjorde for den efterh�nden ret betydelige kursusvirksomhed og med baggrund i denne stigning vedtoges kontingentforh�jelse - til 50 kr. Et par personsager vedr�rende bes�ttelse af et professorat og en � 14-indstilling vedr�rende en overl�gestilling debatteredes kort og skal ikke kommenteres n�rmere her. Personskiftet i specialistn�vnet var vist ikke helt uden indflydelse p� sagsbehandlingens forl�b. Efter generalforsamlingen var der arrangeret en uformel middag i "Villa 18" p� Juliane Mariesvej 18 (den tidligere professorbolig til farmakologisk institut).
Ved Kirurgisk Selskabs �rsm�de i december 1975 havde Urologisk Selskab 2 sessioner. I f�rste session blev �vre urinvejes dynamik belyst p� grundlag af eksperimentelle hydrodynamiske og elektromyografiske unders�gelser, foretaget af Djurhuus og Hrynczyk, der ved denne lejlighed begge fik tildelt J�rgen Lund prisen. Ogs� radiologiske unders�gelser af �vre urinveje under forskellige forhold samt �ndringer i nyrefunktion og renogram ved afl�bshindringer blev diskuteret. 2. session var helliget frie foredrag: immunoterapi ved cancer renis, autotransplantatio renis, urodynamiske unders�gelser f�r og efter prostatakirurgi, kirurgisk behandling af pelvis-uretertumorer og tilf�lde af pulmonal udskillelse af fremmedlegemer fra bl�rev�ggen.
I februar 1976 havde selskabet et f�llesm�de med Dansk Farmakologisk Selskab om farmaka med indflydelse p� miktion og urininkontinens ledet af Hald, i marts et m�de sammen med Dansk selskab for klinisk mikrobiologi om dr�nage i urologien.
For�rsm�det i april 1976 - i K�benhavn - var pr�get af frie foredrag med meget varierende emner. 4 af de 12 foredrag drejede sig om urodynamiske emner, 4 var kasuistiske meddelelser og de sidste 4 besk�ftigede sig med finn�lspunktur af prostata, inkontinens hos kvinder, cystotomilukning og stadieinddeling af bl�recancer.
Generalforsamlingen var prisv�rdig kort uden st�rre problemer p� dagsordenen. De hidtil afholdte efteruddannelses- og tilvalgskurser (Kirurgisk Selskab) blev refererede og roste, og de planlagte for �rene 1977 og 1978 omtaltes.
I august var p� Amtssygehuset i Gentofte med D.U.S. medvirken under Halds �gide arrangeret et symposium om urodynamik og inkontinens. Mange af urologiens og m�ske is�r urodynamikkens kendte navne i Europa og USA bidrog med deres indl�g til dette symposiums succes.
Ved Kirurgisk Selskabs 3. �rsm�de i december holdt Lars R�hl (Heidelberg) g�steforel�sning med emnet: avanceret nyrekirurgi, et emne der i �vrigt i april var behandlet i et m�de som European Society for Intrarenal Surgery holdt i K�benhavn arrangeret af Wickham, London og H.K. Petersen, K�benhavn og med st�tte fra D.U.S. I en session med O. Fjeldborg som indleder. Urologerne r�dede over en session, hvor urinvejstraumer blev diskuteret med Bay-Nielsen som sessionsleder.
I 1977 holdtes i februar i Kirurgisk Selskabs regi m�de om vesikale fistler sammen med Plastikkirurgisk Selskab.
For�rsm�det afholdtes som heldagsm�de p� Rigshospitalet den 30. april. Formiddagen var afsat til urethrale problemer: trykprofiler ved forskellige lidelser og strikturbehandling med forskellige former for intern urethrotomi. Resten af dagen var der frie foredrag med mange interessante indl�g s�vel af kasuistisk som af mere almen karakter.
Ved generalforsamlingen konstateredes det at medlemstallet nu var 100. Selskabets nye bom�rke blev pr�senteret af formanden: en i toppen udtyndet og i bunden hypertrofisk bl�re. Allegorien blev ikke kommenteret. Det meddeltes at alle selskabets medlemmer fremover ogs� ville v�re medlemmer af Nordisk Urologisk Forening. Formand og sekret�r valgtes til pr�sidiet. Til arbejdsudvalget valgtes Nerstr�m som nordisk sekret�r. Kontingentet kunne indtil videre udredes a den kassebeholdning som Nordisk Urologisk Forenings danske afdeling ved denne lejlighed overdrog D.U.S. Selskabets bruttooms�tning i det forl�bne �r var over 20.000 kr med kursusvirksomheden som st�rste post.
S�vidt jeg kan se var D.U.S. ikke involveret i Kirurgisk Selskabs oktoberm�de, men ved �rsm�det i december 1977 havde vi 2 sessioner. Til den f�rste var emnet: cancer vesicae med Bent L. S�rensen som sessionsleder. Epidemiologiske, immunologiske og cytologiske problemer blev diskuterede og behandlingsmuligheder og -resultater blev belyst bl.a. ved freml�ggelse af k�benhavnergruppens materiale. 2. session omfattede 11 frie foredrag med vidt forskellige emner sp�ndende fra bl�reeksplosion under TUR via stafylokok-epidemi, isotoprenogrammer ved varm isk�mi til en morfologisk unders�gelse af bl�rens sympatiske innervation og urodynamiske unders�gelser hos patienter med lumbal discus-prolaps.
Generalforsamlingen i 1978 fandt sted den 28. april, forudg�et af et m�de med frie foredrag. Flemming Lund afgik som formand og afl�stes af Tage Hald. Til medlemmer af bestyrelsen indvalgtes Benni Nerstr�m og Hans Wolf. I � 14-r�det afl�stes T. Svend Hansen og Trautner af Lindenberg og Bay-Nielsen. Ogs� til Nordisk Urologisk Forening og uddannelsesudvalg fandt nyvalg sted. Speciall�gekommissionens bet�nkning nr 815 blev kort omtalt og bestyrelsens accept af denne blev godkendt. Under Evt. foreslog Gammelgaard neds�ttelsen af et landsd�kkende udvalg for behandling af bl�recancer. Det blev overladt til den nye bestyrelsen af tage initiativet hertil.
Oktoberm�det i Kirurgisk Selskab havde blandt andet mandlig infertilitet p� programmet.
Ved �rsm�det i december 1978 afholdtes 3 urologiske sessioner. Den f�rste drejede sig om prostatakirurgi - transvesikal versus transurethral - med Hvidt som sessionsleder, den anden om urodynamik efter b�kkenkirurgi med Hald som leder og den 3. session med Holm-Nielsen som leder var med frie foredrag, 11 i alt. En speciel diagnostisk session var helliget isitopskintigrafi, ultralydsskanning og CT-skanning med blandt andre H.H.Holm som ordstyrer.
Kirurgisk Selskab indf�rte i februar 1979 de s�kaldte kasuistikm�der. Det f�rste m�de omfattede 12 kasuistiske foredrag, der vurderedes af auditoriet med henblik p� pr�miering (vin). Der var 4 urologiske indl�g, men deres forfattere fik ikke lejlighed til at dyppe n�sen.
For�rsm�det 1979 afholdtes p� KAS Herlev. Der var 6 frie foredrag - hvoraf kun 2 urodynamiske! - men hovedbegivenheden var festligholdelsen af Nietze-cystoskopets 100 �rs f�dselsdag. W. Mauermayer fra Tyskland talte om: Die endoskopische Urologie, Vergangenheit, Gegenwart, Zukunft. Og H.H.Hopking, England om The Development of the Modern Endoscope. Laurits Lauridsen berettede om: laterna magica in corpore humano - dog ikke p� latin - og Torben Svend Hansen om cystoskopets ankomst til Danmark. Begivenheden fejredes yderligere ved en middag i "Den gyldne Fortun". Forud for denne blev der tid til generalforsamling. Selskabets m�de- og kursusaktiviteter blev kort gennemg�et. Det ved sidste generalforsamling foresl�ede bl�recancer udvalg blev konfirmeret af Gammelgaard som formand og Wolf som sekret�r. Det meddeltes at selskabet havde modtaget en arv p� 100.000 kr fra ingeni�r Rahbek og hustru med udforskningen af nyresygdomme til form�l. Selskabets �konomi var efterh�nden s� belastet af aktiviteter i forbindelse med m�der og udvalgsarbejdet at en kontingentforh�jelse til 100 kr blev foresl�et og vedtaget. En mindre lov�ndring, n�dvendiggjort af den modtagene arv blev vedtaget. Formanden kunne slutte sin beretning med den gl�delige konstatering af dansk urologi nyder et godt omd�mme i udlandet.
Det blev i �vrigt n�dvendigt at afholde en extraordin�r generalforsamling i 1979 - i december - dels for at fastl�gge og vedtage statuter for Rahbek-legatet, men nok s� meget for at diskutere den fremtidige specialistuddannelse i urologi p� baggrund af en skrivelse fra specialistn�vnet, som bestyrelsen havde m�ttet besvare med meget kort tidsfrist uden at kunne indhente generalforsamlingens billigelse. Efter en del diskussion specielt om principperne for udv�lgelsen af de afdelinger der kunne varetage den urologiske fase III - uddannelse, henstillede generalforsamlingen at bestyrelsen informerede Sundhedsstyrelsens specialistn�vn om at der ville fremkomme yderligere synspunktet, n�r f�rstkommende generalforsamling havde dr�ftet bestyrelsens svar n�rmere.
Ved Kirurgisk Selskabs 6. �rsm�de 30. november til 2. december 1979 var Frank Hinman jr., San Francisco g�steforel�ser over emnet: Urinary tract infection: bacteria and the prepared soil. Der var en session om cysto-urethritis med Genster som sessionsleder og med flere skandinaviske deltagere i paneldiskussion: Alfthan (Helsinfors), Hedlund (Stockholm) og med Gammelgaard som sessionsleder. Emnet blev grundigt gennemg�et og mange aspekter belyst. Ogs� her deltog Alfthan med et v�gtigt - og muntert - indl�g.
I januar afholdtes p� KAS Herlev et overordentligt instruktivt kursus i transurethral kirurgi med meget fine l�rerkr�fter fra ind- og udland og med 110 deltagere, af hvilke 50 var fra de andre skandinaviske lande. Kurset omfattede live-TV af endoskopiske indgreb, paneldiskussioner og foredrag. John Blandy fra England og Poul Madsen fra USA var inviterede som instrukt�rer ligesom flere skandinaviske urologer demonstrerede deres f�rdigheder. Et udm�rket socialt program var tilrettelagt. At den valgte balletforestilling var "D�dens Triumf" havde heldigvis ingen relation til de audiovisuelle operationsdemonstrationer.
Ved den efterf�lgende generalforsamling blev speciall�gebehovet i urologi diskuteret efter indledning af Nerstr�m. Et forslag til revideret svar til specialistn�vnet vedr�rende uddannelseskravene i urologi blev forelagt af formanden og gennemg�ende godt modtaget. Opdelingen af 3 afdelingskategorier blev livligt diskuteret, men accepteredes. P� baggrund af det skisma, der i det forl�bne �r var indtruffet mellem Ortop�dkirurgisk Selskab og Dansk Kirurgisk Selskab - idet f�rstn�vnte havde etableret sig som et selvst�ndigt hovedselskab - bekr�ftede formanden i sin beretning urologernes vilje til fortsat at st�tte og samarbejde med Kirurgisk Selskab. Firmaet Bard havde tilbudt at indstifte en pris, der �rligt skal tilfalde forfatteren af det bedste urologiske foredrag holdt i selskabets regi. Tilbuddet blev modtaget med tak. Der uddeltes for f�rste gang 2 portioner af Rahbeks legat. Bestyrelsen udvidedes med en repr�sentant for yngre urologer. J�rgen Nordling blev valgt.
I Kirurgisk Selskabs oktoberm�de deltog belgieren F. Comhaire med et foredrag om varicocele. Andre urologiske emner var stress inkontinens hos kvinder og erfaringer med urodynamiske unders�gelser p� en almenkirurgisk afdeling.
I januar 1981 afholdtes p� KAS Herlev The Second Copenhagen Symposium on Transurethral Surgery. Det var som i 1980 et s�rdeles veltilrettelagt kursus med 110 deltagere fra ind- og udland og med fremragende l�rerkr�fter.
Kirurgisk Selskabs februarm�de var igen helliget kasuistiker, der underkastedes auditoriets velvillige votering. Heller ikke denne gang tilfl�d vinpr�mierne urologerne, der fremf�rte 4 af 10 indl�g.
For�rsm�det holdtes i S�nderborg i april. P� programmet var 15 foredrag med meget forskellige emner: urodynamiske fund ved forskellige lidelser, stenprofylakse, analgetisk behandling i urologien, infektioner - blandt andet med chlamydier, - samt enkelte kasuistiske meddelelser.
Generalforsamlingens formands- og udvalgsberetninger var uden epokeg�rende nyt. Som tilforordnede til Sundhedsstyrelsens specialistn�vn nyvalgtes Tage Hald og Hvidt. Det konstateredes med tilfredshed at medlemstallet nu var 117. Jens C. Christoffersen blev udn�vnt til �resmedlem. J�rgen Nordling fik tildelt Bard-medaljen og - prisen og Rahbek legatet uddeltes i 3 portioner � 5000 kr.
Efter denne for eventuelle l�sere - og ogs� for mig - temmelig kedelige opremsning af DUS’ aktiviteter gennem de sidste 20 �r kan det v�re rimeligt at vende tilbage til de ved stiftelsen formulerede form�lsparagraffer og se om selskabet har kunnet leve op til disse: 1) at skabe kontakt mellem urologisk interesserede kirurger med henblik p� l�sning af faglige og videnskabelige opgaver. 2) at skabe kontakt til udenlandske urologiske selskaber og at formidle meddelelser om kongresser og andre aktiviteter til medlemmerne.
F�rst den indbyrdes kontakt. Alene stigningen i medlemstal fra 26 til mere end 100 viser at der har v�ret behov for kommunikation p� b�de faglige, videnskabelige og organisatoriske omr�der. Der er afstukket nogenlunde faste retningslinier for urologiens placering og udvikling herhjemme og for kravene til specialistuddannelsen. Den postgraduate kursusvirksomhed har vist sig meget nyttig - b�de for l�rere og elever - og behovet har manifesteret sig i at disse kurser n�sten alle har v�ret overtegnede.
M�deaktiviteten har v�ret stor. Der har almindeligvis v�ret st�rre tilbud af mere eller mindre videnskabelige arbejder end m�dearrang�rerne har kunnet skaffe plads til p� programmet. Det er meget f�r emner indenfor urologien, der ikke er blevet behandlet ved de ca 50 m�der, der i de forl�bne �r er afholdt i selskabets regi i mer eller mindre n�r tilknytning til Dansk Kirurgisk Selskabs m�der. Forbindelsen til moderselskabet var en tid noget l�sagtig, men er blevet f�stnet gennem Kirurgisk Selskabs �rsm�der. Behandlingen af emner har skiftet karakter. I de f�rste �r var de fleste indl�g freml�ggelse af store retrospektive materialer af de almindeligste sygdomme: prostata sygdomme, nyresten, tumorer, hydronefroser o.l. og kasuistiske meddelelser om de ualmindeligste, men DUS blev ret hurtigt involveret i prospektive videnskabelige opgaver, der kr�vede medvirken fra flere specialer p� langt sigt og en ret betydelig indsats af de involverede med gruppem�der o.l. Nogle af disse projekter er bragt til en forel�big afslutning, andre k�rer fortsat. Vita brevis, ars longa etc.
I de senere �r er panel m�der med grundig belysning af et isoleret emnes mange aspekter blevet en yndet foreteelse - og med rette.
Urologiens udvikling afspejler sig tydeligst i de diagnostiske metoder - mindre i de terapeutiske. Op til 1960 var endoskopien og radiologien de v�sentligste diagnostiske hj�lpemidler. Cystoskopien havde da 80 �r p� bagen (Nietze 1879), radiologien 65 �r (R�ntgen 1895). Den direkte pyelografi var 45 �r (von Lichtenberg 1906), den intraven�se urografi 30 �r (Lichtwitz 1929) og den renale angiografi ca 10 �r gammel (dos Santos 1934, men dog f�rst almindeligt accepteret omkring 1950). I de forl�bne 20 �r er mange diagnostiske hj�lpemidler taget i brug eller underg�et v�sentlig forbedring, eksempelvis lymfangiografi, selektiv renal angiografi, pyelo- og pelveoskopi, ultralydskanning, isotoprenografi, udvidede urodynamiske unders�gelser p.p.
Den teknologiske udvikling har naturligvis ogs� sat sig spor i behandlingen af urologiske og nefrologiske lidelser. Det g�lder is�r de transurethrale indgreb. Instrumenterne hertil har gennemg�et en betydelig udvikling bl.a. takket v�re stavlinsesystemet (Hopkins 1964) og fiberlys (f�rste cystoskop 1963). Sikkerheden ved og resultaterne af urethrale og transurethrale indgreb er blevet v�sentligt bedre - ogs� som f�lge af forbedrede skylle metoder og fremskridt indenfor mikrobiologien. I prostata kirurgien er der som bekendt sket en v�sentlig forskydning i forholdet TUR/ektomi p� bekostning af sidstn�vnte. Kryokirurgi og elektrodesiccation har v�ret fors�gt i de forl�bne �r uden st�rre succes. En ny metode indenfor lithotripsien er den russiske elektrohydrauliske stenknuser (URAT), der ofte kan anvendes med fordel.
Nyretransplantationer udf�res i rimeligt omfang p� 4 centre i landet. Indtil 1960 var der kun meddelt 11 heldigt forl�bende i verdenslitteraturen siden Hume begyndte i Boston i 1955. Her i landet var �rhus l�gerne foregangsm�nd (1964). Den extracorporale nyrekirurgi (bench surgery) er muliggjort, men har ret begr�nsede indikationer. Indgreb p� nyrens kar kan - p� de rette indikationer - v�re taknemmelige ved hypertension. I de seneste �r har embolisation af nyrearterien v�ret anvendt pr�operativt eller som palliativ behandling ved nyrecancer.
Anvendelsen af intestinale substitutter s�som Brickerbl�rer (1950) og cystoureteroplastiker (Goodwin et al. 1959) har vundet almindelig indpas. Implantater af silicone er med hold anvendt ved inkontinens og impotens (J. Kaugman, F. B. Scott o.a.). Str�leterapi og cytostatisk behandling g�r stadig fremskridt overfor urogenitalsystemets tumorer - med st�rst succes vel overfor testistumor- erne.
Et tilbageblik p� DUS’s "interne" funktion vil vise at alle fremskridt indenfor diagnostisk og terapeutisk urologi meget hurtigt er blevet taget op af danske urologer, oftest vurderet med passende kritik og undertiden forbedret v�sentligt med originale indslag. Uden at tr�de nogen over t�erne kan det vist siges at epicentret for udsving i den danske urologiske jordskorpe har ligget nordvest for Valby Bakke.
Den "externe" funktion - kontakten med udlandet - har haft gode kor i DUS’s korte levetid blandt andet befordret af tressernes og halvfjerdsernes fortrinlige rejsemuligheder. Fra f�rst f�rd har samarbejdet med de skandinaviske lande v�ret n�rt og givende. Der har ikke v�ret eet m�de i Nordisk Urologisk Forening uden dansk deltagelse og der har v�ret god kontakt og livlig udveksling mellem DUS og Svensk Urologisk Forening.
I Nordisk Urologisk Forening var vi i 1961 7 danske medlemmer af NUF. Nu er vi 117. Der er endog et dansk �resmedlem.
I Societ� internationale d’urologie er der i �jeblikket 15 danske medlemmer og der har v�ret dansk deltagelse i samtlige kongresser siden 1955 - undtagen Johannesburg 1977. Siden 1980 er Hvidt delegeret.
European Association of Urology blev startet i 1974 og har hidtil holdt 4 kongresser - alle med dansk deltagelse og K�benhavn er udset til m�dested for Associationens 6. Kongres i 1984.
International Contience Society har siden dets oprettelse i 1971 - blandt andet danske initiativ - holdt �rlige kongresser. 3. kongres - i 1973 - afholdtes i K�benhavn med Gammelgaard som pr�sident, Christoffersen og Flemming Lund som vicepr�sidenter - og Tage Hald som primus motor. Kongressen var s�rdeles vellykket. Rent personligt er jeg lykkelig over at jeg blev stemt ned, da jeg foreslog kongresdeltagerne - af hensyn til de ledsagende damer - skulle indkvarteres i byens centrum i stedet for i Hellerup Kvarteret. Natten efter banketten p� S�lyst nedbr�ndte Hotel Hafnia og 34 mennesker omkom. Den eneste, der havde valgt indkvartering i centrum var en italiener, der havde valgt Hotel kong Frederik, der som bekendt kun var adskilt fra Hafnia med en brandmur. Han opdagede angiveligt ikke branden - hvilket nok kan tages som udtryk for bankettens bonitet.
Danske urologer har taget meget aktivt del i alle ICS�s hidtil afholdte kongresser.
DUS har altid v�ret interesseret i at skaffe udenlandske foredragsholdere og g�ster til m�derne og som det fremg�r af det foreg�ende har mange internationalt kendte urologer gjort brug af selskabets talerstol og beriget os med deres erfaringer. Til geng�ld har flere af selskabets medlemmer med h�der fremf�rt deres erfaringer og synspunkter fra europ�iske, amerikanske og ogs� mere eksotiske talerstole ved kongresser, seminarer, symposier, workshops og lignende. Det var med rette at formanden ved generalforsamlingen 1979 udtalte at dansk urologi har et godt omd�mme i udlandet.
Det er vel ikke selskabets fortjeneste som s�dan, men det kan i hvert fald konstateres at det har evnet ogs� at leve op til sin 2. form�lsparagraf.
K�benhavn, november 1981.
Denne side er sidst opdateret d. 22. January 2012